Gruppebilleder til daginstitutioner: Vuggestue og børnehave

Det er et must i de fleste vuggestuer og børnehaver, at børnene bliver fotograferet hvert år. Heldigvis kan man sagtens gøre det, uden personalet i daginstitutionen bliver pålagt ekstra arbejde.

Når jeg tager ud til vuggestuer og børnehaver for at tage gruppebilleder, skal personalet sådan set bare være til stede. Jeg ved, at hverdagen i institutionerne er travle nok i forvejen, og derfor har jeg sammensat mit koncept, så der er mindst muligt arbejde for institutionen og så det går hurtigt at få taget billederne.

Sammen aftaler vi en dato for fotograferingen, hvor det passer institutionen bedst og hvor der er flest pædagoger på arbejde. Forældrene bliver typisk informeret om den forestående fotografering via opslag eller informationssedler.

Fotograferingen kan både foregå indendørs og udenfor – det afhænger naturligvis af vejret. Under alle omstædigheder finder vi et egnet sted. På dagen sørger personalet som det eneste for at samle børnene, når det er tid til fotografering. Selve fotograferingen tager ikke mere end ca. 3 minutter pr. gruppe og omkring en halv time alt i alt. Så det er altså nemt, hurtigt og smertefrit for både børnene og de voksne ... Og så er det naturligvis gratis for institutionen at bestille mig til at komme ud og tage gruppebilleder.

Efter fotograferingen sørger jeg for det hele

Omkring en uge efter fotograferingen kommer jeg forbi med gruppebillederne. Jeg hænger billederne op i vuggestuen eller børnehaven, så forældrene kan se dem. Når jeg kommer med billederne, har jeg også bestillingssedler med til forældrene, som jeg lægger i barnets kasse eller hvad der findes det pågældende sted.

Selve bestillingen og afregningen med forældrene står jeg for. Det er en stor fordel for institutionen, at den ikke er involveret i denne del af processen, og det fungerer rigtig fint med den direkte kontakt mellem mig og forældrene. Ønsker forældrene at få taget individuelle børneportrætter, kan de bestille tid hos mig til fotografering i mit fotostudie midt i Horsens.

Ring til mig på tlf. 2556 6110 og lad os tage en snak om fotografering i din institution. Jeg dækker Horsens og omegn (en radius på ca. 30 km).

Priser for gruppefotos

13 x 18 cm: 50 kr. pr. stk.


20 x 30 cm: 90 kr. pr. stk.

Derudover kommer pris for forsendelse med PostDanmark, enten 19 eller 30 kr. alt efter vægt. Man kan spare på portoen, hvis flere bestiller sammen.

bubble