Derfor er det en god idé at få taget billeder af dit barn

Klassiske børneportrætter er den perfekte gave til bedsteforældre og andre familiemedlemmer – og til dig selv

"Derfor er det en god idé at få taget billeder af dit barn" er en overskrift, som de fleste forældre selv har masser af svar på. De færreste forældre behøver gode argumenter og overtalelse, når det kommer til at forevige de kære børn. Og heldigvis for det. For det er da fantastisk at sidde med barnet og kigge på billeder fra dengang, hvor det legede i haven med hunden eller dengang hele familien var i forlystelsespark eller enhver anden hverdags- eller ferieoplevelse. Og ikke mindst er det uvurderligt at have billederne at kigge tilbage på, når barnet pludselig er blevet voksen.

Men måske kan du også genkende dette scenarie: Som forælder er du tilbøjelig til at hive telefonen eller kameraet frem, når du ser en god fotomulighed. Du beder barnet stå eller sidde stille og smile og kigge på dig. Men ret hurtigt mister barnet tålmodigheden, og måske skal du tage mange billeder for at få ét godt. Og barnet synes ikke, det er ret sjovt.

Hvorfor bruge en fotograf, når man selv kan tage børneportrættet?

Når et barn kommer ind i mit fotostudie, handler det om at få barnet til at glemme, at det skal fotograferes. At barnet i stedet bare har det sjovt. Jeg pjatter og underholder, så barnet får en sjov og god oplevelse – og tit er børnene skuffede over, at fotosessionen er slut.

Ud over at barnet får en god oplevelse og smiler og er glad på billedet, er en anden fordel ved at få taget børneportrættet ved en fotograf, at du er sikker på at få gode billeder. Og med gode billeder mener jeg skarpe billeder med flot lyssætning og ingen røde øjne. For naturligvis kan du sikkert selv tage rigtig gode billeder med din telefon eller dit kamera, men det er bare så ærgerligt, hvis man får taget et billede, hvor barnet simpelthen ser så sødt ud, og så er billedet uskarpt. Man kan også komme ud for, at man har taget et super godt billede med sin telefon, som man gerne vil have fremkaldt i stor størrelse til væggen – men det kan ikke lade sig gøre, fordi billedet fra telefonen ikke er i høj nok opløsning til at blive forstørret op i den størrelse, man ønsker. De ærgrelser kan du slippe for ved at gå til en fotograf.

Klassisk børneportræt – hvorfor?

Hvad kan det klassiske børneportræt så? Det kan nemlig noget helt andet end situationsbilleder fra hverdagen eller ferien. Det er et klassisk ansigtsportræt, så det har 100 % fokus på barnet. Der er ikke en baggrund eller andre personer eller dyr eller ting med i billedet. Der er bare portrættet.

Mange kan godt lide, at der ikke er nogen baggrund eller kulisser på billedet. Det betyder, at det er enkelt og stilrent og passer ind i alle hjem. Det er et flot billede, man kan være stolt over at give i gave. Det er et billede, man gerne vil have stående eller hængende fremme.

Det er ingen tilfældighed, at november måned er højsæson for børneportrætter. Det er naturligvis, fordi det er en helt fantastisk julegaveidé. Bedsteforældre og andre, der er tætte på barnet, bliver altid glade for et billede.

Hvis dit barn går i vuggestue eller børnehave, bliver der typisk taget et gruppebillede hvert år, og her er det individuelle ansigtsportræt et naturligt supplement.

Hvis du har flere børn i vuggestue- eller børnehavealderen, kan vi også tage børneportrætter af søskende, så man får ét billede med flere børn. Eller man kan fotografere dem hver for sig.

Fordi det er portrættet, der er i centrum, tager fotograferingen ikke særlig lang tid. Maks. 30 minutter plejer det at tage – og det er inklusiv gennemsyn og udvælgelse af de billeder, du ønsker at købe.

Særtilbud på ansigtsportrætter af institutionsbørn i hele november 2015:

Du skal minimum købe 2 stk. 13 x 18 cm fotos til i alt 200 kr.

Øvrige priser og størrelser:

13 x 18 cm 80 kr. pr. stk.

18 x 24 cm 150 kr. pr. stk.

24 x 30 cm 250 kr. pr. stk.

30 x 40 cm 350 kr. pr. stk.

 

bubble